Fysioterapi og fordøjelse

Kurset giver dig en grundig gennemgang af fordøjelsessystemets anatomi og funktion. Du uddannes i at undersøge og behandle funktionelle problemer i fordøjelsessystemer.

På kurset vil du ydermere blive uddannet i bevægeapparatets mekaniske og neurologiske relationer til fordøjelsessystemet samt behandling af disse. Du opnår dermed et unikt indblik i hvordan muskuloskeletale smerter kan være forårsaget af organsystemet. Der undervises ikke i viscerale teknikker.

Kurset inkluderer også undervisning i hvordan livsstilskorrektion kan forbedre funktionen af dit fordøjelsessystem.

Din nye viden kan med fordel anvendes til de fleste patientkategorier. Ved at forbedre fordøjelsessystemets funktion optimeres immunforsvarets evne til at hele evt. skade på naturlig vis.

Med din nye viden vil du være i stand til at se helt nye sammenhænge og dermed øge kvaliteten af dine behandlinger.

Kurset henvender sig til fysioterapeuter, kiropraktorer og massører.

Undervisere:

Martin Lund Rasmussen, aut. Fysioterapeut og M.Sc. i akupunktur
Thomas Månsson, Osteopat M.R.O.DK og aut. fysioterapeut.

Comments are closed.