Behandling af inflammation og smerter i bevægeapparatet for fagfolk

Brug kost, ernæring, vitaminer, mineraler, fedtstoffer, livsstil og functional medicine i håndteringen af dine klienters muskoskeletale problemer og kroniske smerter.

HVORFOR DETTE KURSUS?

Som h.h.v. underviser og ernæringsekspert og fysioterapeut og akupunktør, der begge arbejder med kost, ernæring, vitaminer, mineraler, fedtstoffer, livsstil og Functional Medicine, ser vi al grund til at dele den både nye og gamle viden, vi har, og de erfaringer vi har gjort os i klinisk praksis.

De sammenhænge der er mellem kost, ernæring, næringsstoffer, inflammation, smerter og muskuskeletale problemer, bliver ofte overset eller undervurderet, med det resultat at behandlingen med fysioterapi og anden manuel behandling, ikke altid virker så godt eller hurtigt, som det faktisk kan.

Der findes enkle og overskuelige protokoller med kostændringer, næringsstoffer og kosttilskud i behandlingen, du som behandler bør kende til. De giver maksimal effekt med mindre indsats eller på kortere tid.

Derfor dette kursus, hvor vi giver dig et indblik i kost, ernæring, vitaminer, mineraler, fedtstoffer, livsstil og Functional Medicine og de behandlingsmetoder, vi har stor glæde af og selv har lært af andre. Den slags viden skal jo gives videre!

-Umahro Cadogan & Martin Lund Rasmussen

 

 

FUNCTIONAL MEDICINE GIVER MERE EFFEKTIV BEHANDLING

Functional Medicine er en ny tilgang til at evaluere og behandle patienter, hvor man arbejder med hele patienten og derfor tilpasser behandlingen bedre til den enkelte.

Fremfor at se på patienten som kun værende en diagnose eller blot at se på patientens problemer isoleret set, ser man på patienten som helhed og behandler både diagnoser og de underliggende faktorer, der over tid har skabt problemet.

Dette er ikke nødvendigvis noget nyt, men det Functional Medicine har at byde på, er en meget metodisk tilgang til at undersøge og evaluere hele patienten, for derefter at behandle effektivt og målrettet.

Man ser på fordøjelsen, immunfunktionen og inflammation, det fysiske legeme, afgiftning og biotransformation, krop og sind, miljø, hormoner og nervesystemet, kredsløbet, energiomsætning og oxidativt stress, deres samspil samt patientens samlede livsbillede.

Derudfra kan man lave meget målrettet og individuel behandling, hvor man samtidig behandler diagnosen og gør patientens krop bedre i stand til at hele sig selv.

Functional Medicine bliver med god grund kaldet for “Medicine of the 21st century”.

Functional Medicine danner broen mellem traditionelle helbredssystemer og moderne medicin, mellem det “alternative” og det etablerede

Læs mere om The Institute For Functional Medicine på www.functionalmedicine.org.

HVEM ER KURSET FOR

Kurset er for alle med en sundhedsfaglig uddannelse, der arbejder med manuel behandling af skader, smerter, betændelse og irritationstilstande, såsom:

  • Akupunktører, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater og andre behandlere der gerne vil inddrage ernæring og kosttilskud i deres kliniske praksis
  • Akupunktører, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater og andre behandlere der bruger kostændringer og kosttilskud i deres kliniske praksis, men gerne vil være endnu bedre til at vælge dem der er mest effektive for deres klienter
  • Akupunktører, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater og andre behandlere der gerne vil gå i gang med det næste trin i udredning og behandling af klienter – Functional Medicine

DET LÆRER DU PÅ KURSET

  • Hvilke kosttilskud der er størst evidens for at bruge ved fordøjelsesproblemer, inflammation og muskuskeletale problemer
  • Hvordan man bedst får udredt patienternes fordøjelsesproblemer, så der kan behandles mere målrettet og effektivt
  • Hvad Functional Medicine er og hvorfor man bør inddrage det i sin praksis som behandler
  • Hvordan der kan være en sammenhæng mellem fordøjelsesproblemer og inflammation samt muskuskeletale problemer…og hvad man så gør ved det

DIT UDBYTTE

  • Du bliver bedre til at behandle dine patienter mere målrettet og effektivt
  • Du får en dybere forståelse af samspillet mellem fordøjelsessystemet, tarmfloraen, immunforsvaret og bevægeapparatet
  • Du bliver mere sikker i dine valg og anbefalinger af kosttilskud som støttebehandling til akupunktur, fysioterapi og zoneterapi
  • Candida: Fakta eller fiktion? Du bliver bedre til at afklare om der er tale om Candida ved fordøjelsesproblemer og hvornår der er nogle helt andre årsager til fordøjelsesproblemer…

DET UNIKKE VED KURSET

  • Underviserne har både mange års klinisk erfaring og en dyb forståelse af det teoretiske
  • Begge undervisere er blandt de bedst ratede undervisere på de uddannelser og kurser, de har undervist på
  • Du får opskrifter og madlavningstips, så du kan omsætte den viden, du får, til praksis
  • Du kommer til at lave reflektionsøvelser og arbejde med cases, så den viden du får bliver levende for dig og specifikt relevant i forhold til din kliniske dagligdag

UNDERVISERE:

UMAHRO CADOGAN

Umahro Cadogan (f. 1977) er ekspert i ernæring, Functional Medicine, madlavning, gastronomi, sundhed og high performance.

Han har hjulpet tusindvis af mennesker i 1-til-1 konsultationer og lige så mange til kurser, foredrag og workshops.

Umahro er konsulent og underviser for The Institute For Functional Medicine, hvor han bl.a. leder online undervisningsforløb, laver madlavningskurser og var en af flere fagredaktører på The Textbook of Functional Medicine.

Han er fornylig blevet adjungeret professor i ernæring på mastersgraden i Nutrition and Functional Medicine på The University of Western States.

Umahro har også undervist og været censor på flere af ernæringsuddannelserne i DK, både de etablerede og de “alternative”.

Umahro er forfatter til bestseller kogebøgerne i Køkkenrevolution-serien, Herrerevolution: Sådan får du styrke, potens og power og Slip Slikket: Du behøver ikke at kæmpe (sammen med Lone Rasmussen), har bidraget til mange andre kogebøger, er medforfatter på fagbøger i ernæring og medicin og er skribent for Global Advances in Health and Medicine.

 

MARTIN LUND RASMUSSEN

Martin Lund Rasmussen (f. 1976) er professionsbachelor i fysioterapi (B.Pt) fra CVU Øresund, Fysioterapeutskolen 2006. Efterfølgende tog han en Masters Degree i Acupuncture and Chinese medicine (M.Ac), Zhejiang Chinese Medicine University 2009. Martin færdiggjorde i 2012 kurset Applying Functional Medicine In Clinical Practice hos The Institute For Functional Medicine. Martin fortsætter løbende efteruddannelse og træning hos Dr. Serge Augier, Paris.

Comments are closed.